Udtalelser

Kursusudtalelser

“Det at selve forestillingen ikke blot blev realiseret, men fremstod som en bragende succes, gav en helt særlig oplevelse af sammenhold blandt de unge: ” Vi har skabt noget særligt sammen, noget som rækker ud over os selv, noget som ingen havde regnet med. Det gør os til noget særligt, vi har lov til at tage os selv alvorligt, vi er nogen man kan forvente sig noget af i fremtiden”. Sat på en simpel formel kan man sige: Social og æstetisk
kompetenceudvikling + Frembringelse af et fælles risikabelt og værdifuldt produkt = Øget selvværd.”

Stina B. Mortensen, rådgivende psykolog

Divider

“RIGTIG, RIGTIG MANGE TAK FOR EN STRÅLENDE FIN OPLEVELSE! Det var decideret rørende. Og osse opløftende at se “dine skuespilleres” spillevende øjne og deres fight – en vigtig reminder om, at der må og skal værnes om de ressourcer, samfundets dårligst stillede faktisk besidder. Og at det er de ressourcestærke ansvar at få fat i netop den flig. Respekt! Teatrets magt er ærefrygtindgydende…”
Michael Moritzen, instruktør og skuespiller

“”Sampovig Drømme” har haft fire forestillinger og hvor i alt 25 beboere har deltaget. Det har været en stor glæde at følge processen med tilblivelsen af en forestilling, der er blevet til i samarbejde med beboerne, der alle har bidraget med hele sin personlighed. I særdeleshed den begejstring, stolthed og glæde de har følt undervejs og som tydeligt kommer frem i forestillingen, hvor vi oplever en stolthed og livsglæde, der fyres af, som var det Andreas Mogensen på vej i rumskib til det ydre rum. Sikke en energi. Stor tak til Kim og Jacob for at kunne samle så mange forskellige individualiteter og for at kunne inddrage alle i en fælles fortælling, der så fint og humoristisk beskriver et døgn på Sampovig.”

Marie Jakobsen, leder ved SampoVig, Marjatta